SMYKKERS MAGI

didaktik materiel kultur smykke blog smykker smykkers magi

Smykkers magi
...Jeg har fået et smykke af min tyske veninde. Hun har fundet det i en vintage boutique i Paris for mange år siden. Det er et gammelt smykke fra slutningen af 1930érne. Jeg føler, at der er en form for gensidigt afhængighedsforhold mellem mig & mit smykke. For dette smykke minder mig om min ungdom. Når jeg bærer smykket føler jeg mig tættere på min veninde – det ligesom åbner op for en usynlig kobling mellem dengang og nu, hende og jeg. Samtidig føler jeg, at smykket har brug for mig, det kalder nogen gange på mig, når jeg glemmer at tage det på. Smykker vil nemlig gerne bæres – ligesom huse gerne vil beboes. …Smykket har måske tilhørt en spændende parisisk kvinde i 30 ´erne, som gik ud i det pulserende natteliv. Det er smykket måske vant til. Nu lever det et mindre flamboyant liv i København…..men hver gang jeg bærer det, bliver det en god aften. Den giver mig god energi. Så for mig, er dette smykke en påmindelse eller måske en forlængelse af min ungdom? Det er dette smykkes særlige magi...

Kim Zoll har gennem mange år erfaret, hvordan smykker kan give anledning til talrige beretninger om livsforløb og hændelser af enhver slags. Et smykke kan have en livshistorie, være en personlig erindringsgenstand, som kan byde på fine minder og påmindelser. Beretninger om smykkers særlige kraft eller magi, er en slags fortællinger, vi nok alle kender til på een eller anden måde. En halskæde der bringer held til en eksamen, bjergkrystaller der beskytter og beriger. I et material kulturdidaktisk perspektiv er magiens genstande; her smykkerne, ting der kan mediere og skabe relationer mellem mennesker. Smykkernes magi udfordrer tankegange, hvor skellet mellem tider, mellem menneske og ting, mellem det levende og det døde, mellem subjekt og objekt udfordres.

Man kan således forstå, at et smykkes magi opstår, forandres og forsvinder i historiske og sociale processer mellem individ og kollektiv, mellem det personlige og det strukturelle, i deres skiftende sociale liv hos guldsmed, producent, køber, giver og modtager. En betragtning af det oprindelige, det ægte og forestillingen om menneskelig handling - om altings begyndelse og ende kan synes at forplante sig i et smykkes materialitet - og derigennem kan vi måske finde frem til nogle grundlæggende vilkår om tilværelsen, som netop studiet af materiel kultur didaktik kan lære os.

Kim Zoll fortæller om smykker, som er arvet og givet videre gennem generationer. Eksempelvis denne cocktailring - En guldring med ametyst, signeret AOP, guldsmed Arne Oliver Pedersen (1934-1954), 8,5 gr. Den har været på en lang tidsrejse, fra kvinde til kvinde, fra gave til gave, før den lander hos Zoll Antiques. Kim hører fortællinger fra hans kunder, som beretter om kærlighedsgaver, der er gemt i skuffer - symboler på kærlighed der enten forsvandt eller gik bort. Men smykket skinner stadig, blinker og brillerer med al dens magi og skønhed - klar til at blive pudset, pakket ind, sat sløjfe omkring..i håb at bringe magi ind den næstes liv.

Blog af Stine Fausing Thomasen @flairforfox

Kilder: (kilde: Sjørslev, Otto, Bille+Flohr, Dreyer)

Zoll Antiques smykker kan ses her under kategorien smykker og på hashtag #zollantiquesSMYKKER på instagram.


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort